Vendepunktet i mit liv

 

 

Efter 25 år som sekretær i sundhedsvæsnet, hvor jeg primært har arbejdet med kvindesygdomme og fødsler, kaldte noget andet på mig. 

Jeg savnede at arbejde med mere end bare symptombehandling, og ønskede at dykke ned i årsagen til, hvorfor mange går med tilbagevendende smerter. Jeg ville lære mere om det hele menneske. Jeg uddannede mig derfor til zoneterapeut. Det blev et vendepunkt for mig, både professionelt og personligt. I dag stå jeg stærkt i mig selv, og vil gerne hjælpe dig med det samme.

Havde du spurgt mig for 5 år siden: “Hvordan er dit liv?”, ville jeg have svaret, at mit liv var dejligt, med et arbejde jeg holdt af og en familie jeg elskede. 

Men sandheden var en anden. Selvom jeg følte, at jeg havde et liv med et dejligt indhold, så vågnede jeg dagligt med smerter og spændinger i kroppen. Jeg følte mig træt og overlevede mine eftermiddage på cola og to Panodil.  

Trods mange behandlinger hos massør og kiropraktor, kom smerter igen efter få måneder.  

Jeg var ikke bevidst om årsagen bag mine smerter, som var reaktioner på den måde jeg var på i livet. Jeg fandt ud af, at der var en person i mit liv jeg havde glemt, og det var mig selv.  

I 2015 satte jeg spørgsmål ved mit arbejdsliv. Noget mere kaldte på mig, og jeg startede på uddannelsen til zoneterapeut. Her fik jeg indsigt i kroppen og det hele menneske. Det blev startskuddet til, at jeg selv fik det bedre, jeg lærte at god ved mig selv. Traditionel kinesisk medicin, den holistiske tilgang til os som mennesker, energiarbejde og indre balance var en øjenåbner.   

Jeg blev bevidst om, at den måde vi er i livet på, har stor betydning for vores helbred. Spørgsmålet var så bare, hvordan ændrer vi på vores livsindstillinger og vaner? Det var jeg nysgerrig på, og derfor tog jeg en uddannelse som skyggevejleder.  

Uddannelsen gav mig stor indsigt i mine skyggesider – selvom min umiddelbare tanke var, at jeg bestemt ikke havde nogle skyggesider! 

I takt med, at jeg blev klogere på mig selv, blev jeg bevidst om, at jeg også havde et ønske om at hjælpe andre.
Jeg har fået en ny virkelighed og en passion, som omfavner ‘det hele menneske’. Jeg ser ikke længere bare smerte, som et symptom, der skal løses. Smerten er for mig noget der skal forløses ved at finde årsagen.

Hvad vil jeg svare, hvis du i dag spurgte mig: “Hvordan er dit liv?”
Jeg vil svare: “Mit liv er dejligt, men i modsætning til tidligere oplever jeg nu, et mere smertefrit liv med større lethed, en indre ro, balance og styrke.

Jeg brænder for at hjælpe andre, der ligesom jeg selv gjorde, lever et liv, som på mange måder er dejligt, men som samtidig også er præget af smerter og ubalancer. Jeg hjælper andre med at finde indre ro og balance, letheden i livet og til at stå stærkt i sig selv.

  

Zoneterapeut // Logos v. Jannie Almosetoft 

Skyggevejleder // Mette Holm

NADA-udøver // NADA Danmark 

Mindfulness og coaching // Liselotte Ellegård, Mindfulsolution